BBQ grilldressing

Mango/melon salat – Den perfekte grillsalat

melon,mango saltmelon,mango salt 2

Det kan godt være, at solen ikke står højt på himlen i disse dage, men det er jo stadig sommer, og der kan og skal stadig grilles. Til grillmad hører en lækker sommersalat. Faktisk er det de lækre sommersalater jeg elsker mest ved grillmad, det store kød-orgie overlader jeg gerne til mændene.

I går fik vi lyst til grillpølser, så det lavede vi selvfølgelig. Da vi har sommerferie, var det lovligt lige at pakke dem ind i et stykke bacon, mums. Til grillpølserne skulle der jo være en salat, og hvis jeg skal have Mathias til at spise salat, skal det ikke bare være iceberg med agurk og tomat – Det skal være en lækker en af slagsen, og i går blev det denne friske salat, der kom på bordet.

Som sovs/dressing lavede jeg en lækker BBQ grilldressing.

Ingredienser til en stor portion lækker sommersalat: 

  • 1/3 Piel de sapo melon eller honningmelon (andre meloner kan også bruges)
  • 1 stor mango
  • 2 store avokado
  • 1½ peberfrugt (jeg brugte ½ rød, ½ grøn, ½ orange fra en peberfrugtmix)
  • 250 g feta (jeg kan kun anbefale at bruge puk feta)
  • Bacon til topping

 

Skær alle frugter og grøntsager i små stykker og bland det sammen, top med feta og bacon.

Serveringsforslag: 

Salaten kan bruges til absolut alt grillmad og nærmest alt kød generelt. Så det er kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg synes ikke altid, at sovs passer til grillmad, derfor laver jeg ofte dressinger. Opskriften på denne lækre BBQ grilldressing kan findes HER.

melon,mango salt 1

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

BBQ grilldressing