Bang&Olufsen ... når de er bedst.

Hjemmelavet traditionel koldskål

koldskål

Man kan ikke sige sommer uden at sige koldskål. Det kan så diskuteres, om der overhovedet er sommer i Danmark lige nu, men da jeg tager hver en chance for at få koldskål, så er det underordnet om solen står højt på himlen eller det er skyernes fest – Jeg skal have koldskål!

Langt de fleste går ned i supermarkedet og køber en færdiglavet koldskål af den ene eller den anden slags. Det kan man også sagtens, og jo, de smager da helt udmærket. Jeg synes bare ikke de er helt perfekte, eller jeg har i ihvertfald ikke fundet en, som er helt perfekt efter min smag – enten er den for tyk og med for lidt syrlighed eller også er den for tynd og med alt for meget citrus.

Så hvorfor da ikke bare lave sin egen? Det er det letteste, og så kan man få sin koldskål lige præcis, som man vil have den:

Ingredienser til 2-3 personer:

  • 2 æggeblommer
  • 3-4 spsk. sukker
  • ½-1 vaniliestang (kornene heraf)
  • 2-3 spsk. citronsaft (gerne friskpresset)
  • ½ L kernemælk
  • ½ L A38 / tykmælk

Mængden varierer en del. Start med at komme den mindste dosis i, og så smag til efterføgende.

Fremgangsmåde:

1) Pisk æg, sukker og vaniliekorn sammen til massen bliver luftig og lysegul.

2) Kernemælk, A38/tykmælk og citronsaft tilsættes og det hele røres sammen.

3) Smag til – Som skrevet er der mange versioner af koldskål, og det er så forskelligt, hvad folk er til. Så tilsæt evt. lidt ekstra citron, vanilie og sukker.

Serveringsforslag: 

Jeg ville ønske, at jeg kunne vise jer en opskrift på hjemmelavet kammerjunker. Det kan jeg egentlig også sagtens, men her må jeg erkende, at jeg endnu ikke har lavet dem bedre, end dem jeg kan købe. Så her siger mine smagsløg, at Karen Volf klarer opgaven til UG.

Udover kammerjunker, synes jeg alle former for bær er super lækkert at komme i.

Også banan smager lækkert dertil og er god til at mætte, så man ikke får spist alt for mange kammerjunker, som jo i princippet bare er små kager.

Velbekomme!

 

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bang&Olufsen ... når de er bedst.